Ny stor webshop for mc-dele og -tilbehør

Forside MotoStore.dkMotoStore har nu åbnet Danmarks største webshop for udstyr og tilbehør til motorcykler og motorcyklister. På adressen www.motostore.dk finder du den nye webshop, der både er en B2B- og en B2C-shop, hvor forhandlere kan logge ind og bestille varer, og hvor private kan købe og få leveret varer direkte eller afhente dem hos et af de 24 MotoStore-centre, der er tilknyttet shoppen.

I shoppen findes mere end 17.000 varer som strækker sig fra styrhjelme, beklædning, støvler, sikkerhedsudstyr til olie, baggageudstyr, bremsedele, kæder, batterier, sikkerhedsudstyr og meget mere.

– MotoStore ligger inde med et meget stort lager og kan levere 95 procent af alle gængse varer. Bestilles varerne inden kl. 14.30, er de fremme næste dag. Shoppen tilbyder endvidere fragtfri levering ved køb over 500 kr., og der medsendes altid en returlabel, så kunden nemt kan returnere en vare, han evt. ikke ønsker, fortæller Poul Bovbjerg, som er chef for MotoStore.

– Men vores webshop er desuden unik ved, at kunden altid bliver tilknyttet en forhandler – uanset om varen bliver sendt direkte hjem eller afhentes hos en forhandler. På den måde sikrer vi, at kunden altid kan kontakte en lokal ekspert, hvis han/hun har brug for yderligere vejledning. Men det er naturligvis valgfrit om kunden ønsker at kontakte den lokale ekspert eller MotoStore direkte.

– Det er en livsstil for mange at køre motorcykel, og derfor vil de fleste sætte pris på vejledning fra deres lokale forhandler, og måske skal det købte monteres af en professionel, slutter Poul Bovbjerg.

MotoStore.dk indeholder varer fra mere end 30 producenter, hvoraf mange er kendte mærkevarer inden for mc-branchen – bl.a. Motorex-olie, Givi- og SW Motech-bagageudstyr, Daytona-støvler, Nolan-hjelme, Ixon- og Macna-beklædning, Forcefield-beskyttelse, DID-kæder, SBS-bremseklodser, Yuasa-batterier og NGK-tændrør

www.motostore.dk finder du desuden mange nyttige informationer bl.a. omkring vedligeholdelse, mulighed for baggageudstyr, størrelse vejledninger, kataloger og meget andet.

Annonce

Annonce