Ny TomTom Rider finder selv de snoede veje

TOMTOM_RIDER_EUTomTom lancerer nu en ny generation af navigatoren Rider, som tydeligvis er skabt til at gøre motorcykelturen mere spændende. Bl.a. kan man for første gang vælge, hvor mange kurver og sving, man vil have på turen, og GPS’en hjælper samtidig med at opdage og udforske nye ruter. Brugeren vælger simpelthen et område på kortet, og TomTom Rider kommer med forslag til den mest spændende ud- og hjemtur.

Vi har endnu ikke haft nyheden i hånden, men TomTom fortæller, at den nye Rider er robust, og at den er gennemgribende designet til livet på landevejen. En innovativ drejelig holder gør det muligt at skifte til højformat og se mere af kurverne forude. Og den har en handskevenlig, interaktiv skærm, som gør det nemt at finde og udforske nye steder. Talte instruktioner leveres via Bluetooth til headsettet eller hjelmen, så motorcyklisten kan fokusere på at nyde turen.

Den nye TomTom Rider har bl.a. disse features, som er udviklet specifikt til motorcyklister:
 Snoede veje: Find de mest spændende veje og undgå de kedelige lige strækninger
 Bakkede veje: Bliv nede i dalene eller kør op i højderne
 Turplanlægning: Vælg blot, hvor du vil køre, og TomTom Rider vil finde den mest spændende rute
 Højformatvisning: Drej skærmen til højformat og se mere af kurverne forude
 PC-ruteplanlægning: Forbered en eventyrlig tur, før du kører hjemmefra
 Rutedeling: Del en rute med andre bikere, før du kører, eller når du er hjemme igen
 Lifetime TomTom Traffic: Kør med trafikinformation i realtid i hele enhedens levetid
 Talte instruktioner via Bluetooth: Hold øjnene på vejen og få talte instruktioner leveret gennem dit headset.
 Track-support: Upload tracks (GPX format), og din TomTom Rider vil vise vej
 Håndfri opkald: Tal håndfrit i telefon, mens du kører
 Vejrbeskyttet konstruktion: Lige så klar til dårligt vejr som du selv
 Handskevenlig skærm: Din TomTom RIDER kan også betjenes med tykke handsker
 Tydelig skærm i sollys: Brug farvemulighederne til forskellige tider på dagen
 Turoptagelse: Optag din tur og gentag eventyret når som helst
 Turstatistik: Se hvor langt, hvor hurtigt og hvor længe, du har kørt
 Fuldt interaktiv skærm: Pinch, zoom og swipe for at interagere med kortet

TomTom Rider bliver tilgængelig fra april 2015.

Se mere om nyheden her.

Annonce

Annonce