Nye dæk fra Michelin

Mich 2015 power ss evoMichelin fornyer produktlinien og lancerer fire nye motorcykeldæk i løbet af 2015. Samlet set bærer den nye produktlinje præg af en alsidighed, som møder behovet hos både professionelle banekørere og mere almindelige motorcykelentusiaster.

Alle de nye dæk er designet og produceret ud fra Michelin’s nyeste teknologier, som ikke blot sikrer god ydeevne og køreglæde på vejen, men som leverer varen optimalt, når det gælder sikkerhed. De nye mc-dæk er:

Michelin Power SuperMoto
Dækserie udviklet i samarbejde med professionelle kørere. Dækket blev en klar vinder ved FIM SuperMoto World Championship i 2014. Serien indeholder en ny 16″-version, som blandt andet sikrer bedre feedback fra forhjulet, giver bedre vejgreb og forlænger dækkets levetid.

Michelin Power Slick Evo
Power Slick Evo er udviklet til trackday-køreren, som nyder en weekendtur på banen. Dækket er nemt at håndtere og udviklet med Michelin Adaptive Casing Technology (ACT). Sammen med en ny gummiblanding gør teknologien dækket optimalt til banekørsel i al slags vejr.

Michelin Power Cup Evo
Power Cup Evo er den gadetilladte version af Michelin Power Slick Evo.

Michelin Power SuperSport Evo
Power SuperSport Evo er ideelt til både bane og vej. Kombinationen af en ny gummiblanding og Michelin Adaptive Casing Technology (ACT) gør, at dækkets levetid og performance på både tør og våd vej er i top.

Annonce

Annonce