Nye RR-modeller fra MV Agusta

MV Agusta Dragster 800 RRMV Agusta løfter nu sløret for to af deres 2015-nyheder: Brutale 800 RR og Dragster 800 RR. Begge deler teknik med de hidtige modeller, men har motoreffekten øget fra 125 hk til 140 og momentet løftet fra 81 Nm til 86, bl.a. takket være et nyt indsprøjtningssystem med dobbelte dyser.

En anden ny feature er, at quickshifteren nu også virker ved nedgearinger, ligesom det kendes fra F4-modellerne. Forgaflen har fået lette ben i DLC-behandlet aluminium, og mens Brutale 800 RR har fået nyt fælgdesign med fem forsatte eger, så går Dragster 800 RR til excesser med egerhjul, som står i hvid finish på den rød/hvide variant og i sort med røde nav og nipler på den rød/sorte.

Brutale 800 RRPå klippet herunder kan du nyde synet og sounden af en Dragster 800 RR, der fyres af på strip’en.