Nye tider og nye veje hos FRiiS MC

Friis nye tiderI 2008 var målet klart, FRiiS MC ville være blandt Danmarks største motorcykelforretninger. Men tiderne har forandret sig, og det samme har FRiiS MC’s mål. Efter at indehaver Heidi Friis har været plaget af sygdom det seneste år, har værdierne i den grad ændret sig.

– I fremtiden ønsker jeg at drive en forretning, hvor der er mere fokus på oplevelser sammen med kunderne, og dette gøres bedst ved at der dagligt drives en forretning i mindre målestok, som dermed giver mere frihed til andre gøremål, fortæller Heidi Friis.

Heidi tilføjer, at der selvfølgelig stadig er tilknyttet værksted, og som noget nyt tages nu små opgaver ind på værkstedet om lørdagen.

– Med FRiiS MC har vi præsteret at drive en sund forretning i nogle særdeles kriseprægede år, men alligevel sadles der nu om af flere grunde. Den vigtigste er, at jeg i al beskedenhed ønsker at lave det, jeg er bedst til, nemlig at sælge motorcykler, yde service og pleje mine kunder.

– Jeg glæder mig meget til dette nye koncept. Det er endnu en drøm, der går i opfyldelse. Fremover vil jeg have tid til at prioritere mit helbred, min familie og venner, komme endnu tættere på mit ønske om at drive en spændende og sund forretning, hvor kunden er i fokus. Og sidst, men ikke mindst, at køre lidt mere motorcykel, siger Heidi.

NYE ÅBNINGSTIDER PR. 1. JUNI 2014
Butik
Onsdag-fredag kl. 12.00-17.30
Lørdag kl. 10.00-13.00
Øvrige dage efter aftale

Værksted
Onsdag-fredag kl. 8-16
Lørdag kl. 10-13
Øvrige dage efter aftale

Annonce

Annonce