Point til Schacht efter udfordrende Imola-weekend

Alex Imola 1 llAlex Schacht kunne søndag rejse hjem fra Imola med 3 nye point i bagagen. Danskerens tredje løb i FIM Superstock 1000 Cup blev ellers ekstra udfordrende, da han styrtede ud af tidtagningen på sin blot anden flyvende omgang, fordi en langsommere kører reagerede på et blåt flag ved at trække ind foran Alex, som netop var årsag til flagningen med blåt.

Alex måtte derfor tage til takke med en 23. startposition, og det blev ikke bedre, da han var helt nede på 27.-pladsen i første sving. Der kom dog fart på EAB Racing Team-Ducati’en, og Alex kørte i mål på 13.-pladsen. Teamkollega Fabio Massei startede fra pole position, og han sluttede på 2.-pladsen.

– Jeg kan kun være tilfreds med 3 nye point, men mit mål for denne weekend var faktisk at gøre det bedre end på Assen, hvor jeg sluttede på 12.-pladsen. Men efter styrtet lørdag vidste jeg, at det ville blive svært. Jeg havde dog et godt tempo i løbet, og jeg kørte hurtigere end kørerne foran mig, så jeg ved, at jeg kunne have gjort det bedre. Jeg vil gerne ønske Fabio tillykke med 2.-pladsen, som viser at vores Ducati er hurtig nok til podieplaceringer, sagde Alex Schacht efter løbet.

Resultat Imola: 1. Jezek (Ducati); 2. Massei (Ducati) 1.394; 3. Mercado (Ducati) 12.506; 4. Lanusse (Kawasaki) 22.812; 5. Day (Honda) 31.274; 6. Nemeth (Kawasaki) 31.960; 7. McFadden (Kawasaki) 33.357; 8. Muresan (BMW) 40.829; 9. D’Annunzio (BMW) 42.727; 10. Suchet (Kawasaki) 43.049; 11. Lussiana (Kawasaki) 43.206; 12. Pagaud (Kawasaki) 43.362; 13. Schacht (Ducati) 48.419; 14. Moser (Ducati) 48.650; 15. Grotzkyj G. (Kawasaki) 50.731; etc.

Stilling efter 3 af 7 afdelinger: 1. Mercado 52; 2. Jezek 45; 3. Savadori 33; 4. Valk 32; 5. Lussiana 31; 6. Massei 28; 7. Lanusse 28; 8. McFadden 27; 9. Day 21; 10. D’Annunzio 20; 11. Nemeth 17; 12. Smith 16; 13. Bergman 13; 14. Grotzkyj G. 10; 15. Pagaud 10; 16. Muresan 8; 17. Suchet 8; 18. Schacht 8; 19. Walraven 6; 20. Castellarin 4; 21. Moser 2; 22. Ayer 1. Producenter: 1. Ducati 70; 2. Kawasaki 58; 3. Honda 32; 4. BMW 21; 5. Suzuki 6.

Annonce

Annonce