Pol Espargaro: Mit mål er en fabriksracer

91UHM8TB6Y7WLOOHUNKKHan blev verdensmester i Moto2 i 2013 og har siden kørt MotoGP i Monster Yamaha Tech3-teamet. Men han drømmer om en fabriksracer. MOTORRAD Danmark mødte Pol Espargaro ved MotoGP’et på Le Mans til en snak om dæk, ambitioner, broderskab og fremtiden.

Det går bedre for dig nu end sidste år: Er du tilfreds med 2016-sæsonen indtil videre?
Jeg ligger på en samlet 5.-plads som den bedst placerede satellit-kører, og det er godt kun at være 4 point fra 4.-pladsen. De fire forreste er ganske vist på fabriksracere, men jeg er ikke tilfreds med mine resultater, selv om de er bedre i år end sidste sæson.

Hvordan går det med at vænne sig til den nye enhedselektronik?
Bedre end forventet. Vi havde frygtet langt større problemer, og selv om vi ikke har samme ressourcer som et fabriksteam, når det gælder man power på dette felt, er vi kommet ganske langt. Vi har stadig områder, som skal forbedres – som f.eks. starterne. Men det går hurtigt fremad, og jeg er positivt overrasket.

K3JH8TPYITTXZ4Q2XLQNHar du vænnet dig til Michelin-dækkene?
Ved de første tests inden sæsonstart var de nye dæk fra Michelin bestemt ikke gode. Vi havde en masse problemer, folk styrtede over forhjulet, og jeg var ret bekymret. Men man må anerkende, at Michelin har forbedret sig enormt på kort tid. Vi har set nye karkasser, nye compounds. Og selv om der også har været problemer, som vi så det i Argentina, hvor dækkene ikke kunne holde til hele løbsdistancen, så er de hurtige til at finde løsninger.

Passer Michelin-dækkene bedre til din kørestil, end Bridgestone’erne gjorde?
Michelin-dækkene passer klart bedst til mig. Jeg har altid foretrukket dæk med godt bid bag. I min første sæson i 2014 med Bridgestone var grebet godt, men da de ændrede dækkene, kunne jeg ikke finde mig til rette. Jeg havde for meget hjulspin, kunne ikke få raceren til at styre ind i svingene.

Sidste år var din teamkollega Bradley Smith hurtigere end dig. Nu er det omvendt. Skyldes det dækkene?
I min første MotoGP-sæson var jeg hurtigere end Bradley, men da vi fik dæk med mindre greb, var han hurtigst. Bradley er virkelig god til at kompensere for manglende greb – hans stil er så flydende, han er i total kontrol med gassen og i måden han kører svingene på. I år minder dækkene mere om dem, vi havde i 2014, og nu er det mig, der har mest fart på.

Da du kørte i Moto2, så vi altid din bror Aleix sidde i pitboksen hos dig, når du kørte træning og tidtagning – og du omvendt hos ham, når han kørte. Har det ændret jeres forhold som brødre, at I nu kører MotoGP begge to?
I Moto2-dagene hjalp Aleix mig. Nu bekæmper han mig. Vi er jo konkurrenter. Suzuki’en er en vaskeægte fabriksracer, men Aleix er også en virkelig god kører. Jeg var 4.-hurtigst i dag, og han var 6. I VM-stillingen ligger vi ganske få point fra hinanden. Men det må vi håndtere, så godt vi kan. Jeg vil helst ikke slås med min bror, men vi har hver især en professionel opgave at løse.

Vi har endnu tilgode at se et ægte hundeslagsmål imellem jer. Kommer det?
Helt sikkert. Og det vil ske i år. Jeg er fuldstændig sikker. Aleix er jo på en fabriksracer, men vi er inde i en god udvikling i Monster Yamaha Tech3, så inden længe vil vi mødes i nærkamp. Men det vil sikkert blive underholdende for publikum. Han skal nok komme til min fødselsdag, selv om jeg banker ham på racerbanen. Og omvendt.

Taler I om MotoGP, når I ses mellem løbene?
Det gør vi, men ikke ret meget. Og når det sker, er det kun om generelle emner eller måske noget setup-betonet. Vi er opmærksomme på, at vi hver især har fabrikshemmeligheder at holde på og respektere. Det er meget vigtigt, at vi ikke forulemper vores teams og sponsorer.

Nogle kørere er mere udfordrede end andre, når de skifter fra Moto2 til MotoGP. Handler det om fysisk eller mental styrke?
MotoGP-raceren er meget mere kompleks og sværere at beherske. Moto2’eren har næsten ingen elektronik bortset fra en smule motorbremse og et par andre småting. På MotoGP’en er alt elektronisk – power, motorbremse, antiwheelie, traction, slide og launch control. I Moto2 kan du køre tre elendige træninger og en nogenlunde tidtagning, men alligevel have et godt race. I MotoGP er du lost, hvis det ikke fungerer i alle sessions. Så arbejdsmetoden i de to klasser er også virkelig forskellig.

Hvad med den fysiske forskel?
MotoGP-raceren er så meget mere krævende. Vi kører flere omgange, og desuden er raceren ca. 20 kg tungere. Men først og fremmest er poweren helt utrolig. På Moto2-raceren kan du slappe af på alle langsiderne. På MotoGP’en bliver langsiderne til sving, fordi man bruger sin krop aktivt for at modvirke wheelies. Og det er anstrengende.

Jonas Folger skal overtage Bradley Smiths plads og køre for Monster Yamaha Tech3 næste år. Din boss siger, at han gerne vil beholde dig. Har du besluttet, hvor du kører i 2017?
Ikke endnu, men vi har et par alternativer. Jeg er ganske ung, kun 24 år, og det er vigtigt for mig at træffe den rette beslutning. Det er altid rart, at chefen vil have dig, men selvfølgelig vil det optimale være at sidde på en fabriksracer. Det er min drøm.

Kunne du forestille dig at køre Superbike-VM en dag, når MotoGP-eventyret er slut?
Så langt kigger jeg ikke ud i fremtiden. Først vil jeg nyde, at jeg kører MotoGP, forsøge at vinde løb og blive verdensmester. Derefter må vi se.