Retro-Honda tages kun hjem på bestilling

CB 1100 EX varmer nostalgikere om hjertet med sine CB 750- og Bol d’Or-inspirerede detaljer, men nyheden kommer ikke på det danske Honda-program.

CB 1100 EX varmer nostalgikere om hjertet med sine CB 750- og Bol d’Or-inspirerede detaljer, men nyheden kommer ikke på det danske Honda-program.

Selv om Honda netop har givet youngtimer-modellen CB 1100 et mindre facelift, skal du ikke regne med at se den luftkølede nyklassiker i butikkerne herhjemme. Med dansk afgift vil prisen havne omkring 190.000 kr., og så meget tror Honda-importør Vilh. Nellemann ikke, at selv de mest nostalgiske af os vil punge ud for en luftkølet streetbike med 89 hk, stålramme og klassisk affjedring med to dæmpere bag.

Designet på den nye EX-udgave sender med sine egerhjul varme hilsner til CB 750 fra slutningen af 60’erne, og CB 1100-modellen låner i det hele taget flittigt fra 80’ernes Bol d’Or-modeller. Selv de dobbelte horn under den runde forlygte mangler ikke. Føles du dig fristet, så kan CB 1100 tages hjem på bestilling.