Rossi slog til på Misano

mis 46rossi__gp_9179_originalDrømmen gik i opfyldelse for tusinder Rossi-fans og for den 9-dobbelte verdensmester selv, da Valentino Rossi søndag vandt MotoGP’et på Misano. Sejren var Yamaha’s første i år og Rossis første siden Assen sidste år. De mange fans forcerede hegnet omkring banen efter løbet og hyldede dagens vinder ved sejrsskamlen, så både pitlane og start/mål-langsiden blev forvandlet til en gigantisk fest i gult.

Jorge Lorenzo startede perfekt fra pole position, men han havde som den eneste af topkørerne valgt et hårdt fordæk og bremsede tydeligvis Rossi og Marquez på 2.- og 3.-pladsen. Efter et par herre-dueller kom begge forbi Lorenzo, og så ventede vi bare på, at Marquez skulle overtage føringen. Det skete dog aldrig. 35-årige Rossi syntes i bedre form end nogensinde, og på 9. omgang tabte Marquez sin Honda i sving 4 i forsøget på at hænge på.

mis 2014-rsm-motogp-race-marquez-postcrash2_originalHerefter øjnede Lorenzo en ny chance for sejr, men Rossi havde kontrol over tingene og holdt hele tiden et par sekunders forspring til teamkollegaen. Dani Pedrosa blev nummer tre efter en lang kamp med Ducati-Andreaerne Dovizioso og Iannone.

Marquez fik gang i Honda’en takket være et par skub fra de italienske flagposter, og han fik kørt sig op på en 15.-plads og høstede dermed et enkelt point. Rossis 25 point gør ham i øvrigt til den første GP-kører, som scorer mere end 5000 point i karrieren.

Næste løb køres om 14 dage på Aragon i Spanien.

Resultat MotoGP på Misano
(28 omgange = 118,328 km)
1 / Valentino ROSSI / I / Movistar Yamaha MotoGP / YAMAHA / 44’14.586 / 160.4 /
2 / Jorge LORENZO / E / Movistar Yamaha MotoGP / YAMAHA / 44’16.164 / 160.3 / 1.578
3 / Dani PEDROSA / E / Repsol Honda Team / HONDA / 44’18.862 / 160.2 / 4.276
4 / Andrea DOVIZIOSO / I / Ducati Team / DUCATI / 44’20.096 / 160.1 / 5.510
5 / Andrea IANNONE / I / Pramac Racing / DUCATI / 44’26.357 / 159.7 / 11.771
6 / Pol ESPARGARO / E / Monster Yamaha Tech 3 / YAMAHA / 44’33.585 / 159.3 / 18.999
7 / Bradley SMITH / GB / Monster Yamaha Tech 3 / YAMAHA / 44’37.686 / 159.0 / 23.100
8 / Alvaro BAUTISTA / E / GO&FUN Honda Gresini / HONDA / 44’51.044 / 158.2 / 36.458
9 / Cal CRUTCHLOW / GB / Ducati Team / DUCATI / 44’53.066 / 158.1 / 38.480
10 / Yonny HERNANDEZ / COL / Energy T.I. Pramac Racing / DUCATI / 45’00.464 / 157.7 / 45.878
11 / Karel ABRAHAM / CZ / Cardion AB Motoracing / HONDA / 45’09.351 / 157.2 / 54.765
12 / Hiroshi AOYAMA / JP / Drive M7 Aspar / HONDA / 45’11.361 / 157.1 / 56.775
13 / Scott REDDING / GB / GO&FUN Honda Gresini / HONDA / 45’17.320 / 156.7 / 1’02.734
14 / Alex DE ANGELIS / RSM / NGM Forward Racing / FORWARD YAMAHA / 45’28.132 / 156.1 / 1’13.546
15 / Marc MARQUEZ / E / Repsol Honda Team / HONDA / 45’30.534 / 156.0 / 1’15.948
16 / Leon CAMIER / GB / Drive M7 Aspar / HONDA / 45’35.346 / 155.7 / 1’20.760
17 / Michael LAVERTY / GB / Paul Bird Motorsport / PBM / 45’41.008 / 155.4 / 1’26.422
18 / Broc PARKES / AUS / Paul Bird Motorsport / PBM / 44’17.702 / 154.5 / 1 lap
19 / Hector BARBERA / E / Avintia Racing / AVINTIA / 44’17.921 / 154.5 / 1 lap

Pole Position: Jorge LORENZO 1’33.238 163.1 km/t
Hurtigste omgang: Marc MARQUEZ 1’34.108 161.6 km/t omgang 4
Banerekord: Jorge LORENZO 1’33.906 162.0 km/t 2011
Bedste omgang: Marc MARQUEZ 1’32.915 163.7 km/t 2013

VM-stilling efter 13 af 18 løb:
1 MARQUEZ 289, 2 PEDROSA 215, 3 ROSSI 214, 4 LORENZO 177, 5 DOVIZIOSO 142,
6 P. ESPARGARO 98, 7 A. ESPARGARO 92, 8 IANNONE 92, 9 BRADL 74,
10 SMITH 74, 11 BAUTISTA 64, 12 REDDING 54, 13 CRUTCHLOW 47, 14 AOYAMA 43,
15 HERNANDEZ 38, 16 ABRAHAM 33, 17 HAYDEN 29, 18 EDWARDS 11, 19 PIRRO 11,
20 PARKES 7.