Rydbergs MC inviterer til R-dag den 1. april

Sæsonens hotteste gade-superbikes står klar til at blive prøvekørt, når Rydbergs MC den 1. april holder R-dag – og du kan blive den heldige testpilot.

— Vi er klar med den første Suzuki GSX-R 1000 i Danmark. Ja, den er så ny, at vi selv må hente den i Hamborg for at få den klar til vores R-dag, fortæller Indehaver Henrik Rydberg.
Så sent som dagen før arrangementet i Ry kommer cyklen med containerskib til havnen i Hamborg.

– Vi vil stå klar på havnen med vores kassevogn, og vi har desuden betalt for, at containeren med vore cykler er den første, der bliver losset på havnen, siger Henrik Rydberg.

I Aidt får Suzuki’en selskab af Kawasaki’s ZX-10RR og Honda’s nye Fireblade. Også her er der tale om helt nye modeller i Danmark, og både Honda’en og Kawasaki’en når også kun lige at komme til Danmark, inden de stiller op til start hos Rydbergs MC.

– Det er første gang nogensinde, en forhandler laver et sådant arrangement. Vi er stolte af, at det er lykkedes os at få de tre modeller hertil, så vore kunder kan prøve dem. Der er virkelig tale om tre super power bikes, siger Henrik Rydberg.

Rydbergs MC stiller visse krav til kørernes alder og erfaring, men opfylder man disse betingelser, kan man prøve én eller flere af de ikoniske R-maskiner i Aidt den 1. april i tidsrummet 9-14.