Succesfuldt jubilæumsløb på Mors

Cross Mors 2014 Start-Foto-Per_Sj_dtSelv om vejrguderne havde truet med at skylle det hele væk lørdag, så kunne Morsøs borgmester Hans E. Berthelsen og DMU formand Jørgen Bitsch byde publikum velkommen i et blændende solskin om søndagen. Et velkommen til en fantastisk motocrossdag på Mors, hvor der blev kæmpet om DM- og EM-point på henholdsvis to, tre og fire hjul.

I 24MX DM-A serien var MX1-kørerne stærkt opsatte på, at give publikum en på opleveren, og i dagens første MX1-heat tog Nikolaj Larsen hurtigt føringen med Kim O. Sørensen efter sig, mens den nuværende DM-etter Stefan Kjer Olsen lå længere nede i feltet efter et styrt i starten. Desværre for Larsen gik hans gearkasse i stykker, og så løb Kim O. Sørensen med heatsejren efterfulgt af Stefan Kjer Olsen og tyske Mike Stender. Andet MX1-heat blev igen med Kim O. Sørensen i hovedrollen, for han lå, efter at have ført i et stykke tid, i kamp med både Stefan Kjer Olsen om 1.-pladsen og Nicolai M. Hansen om 2.-pladsen. Det endte med Stefan som vinder foran Kim O. Sørensen.

Samlet vinder på dagen blev Stefan Kjer Olsen foran Kim O. Sørensen og Nicolai M. Hansen, hvilket også betyder, at Stefan forsat har den røde frontnummerplade som bevis på, at han fører DM.

I MX2-klassen var det Kasper Jensen, der kom til Mors med den røde frontnummerplade, og efter 2.-pladser i begge MX2-heats kan han forsat notere sig som den førende i denne klasse. Køreren der løb med begge MX2-heatsejre på Mors var Thomas Kjer Olsen, som ikke har kørt hele DM-serien på grund af sammenfald med EM og derfor ikke er i spil som danmarksmester. 3.-pladserne delte Mathias Gryning og Jonas D. Larsen imellem sig, og samlet på dagen var det Gryning, der kom på skamlen som nummer tre.

I Mini A-klassen blev første heat aflyst på grund af regn om lørdagen, men til gengæld kom kørerne i denne klasse stærkt tilbage med et super stærkt heat om lørdagen. Her vandt Bastian Bøgh Damm efter en fantastisk kamp med Mikkel Haarupn som blev nummer to efterfulgt af Mikkel Larsen.

Blandt de 4-hjulede quad-kørere faldt EM-afgørelsen også på Mors, og efter et intenst race var det Mike van Grinsven fra Holland, der kunne kåres som Europamester foran sølvvinder Olli Koskela og bronzevinder Edgar Mengelis.

Kørslen på tre hjul stod sidevognskørerne for i deres DM-afdeling, og her var det, det svenske par nummer ni med Phillip Stenborg som chauffør, som var dagens hurtigste, og de vandt på dagen foran chauffør Sonny Folkeson som nummer to og chauffør Kasper Hansen som nummer tre.

Dagens Skullcandy-fighterpris gik til Nicolai M. Hansen, som i den grad var med til at skabe løbet i MX1-klassen, hvor han styrtede i forsøget på at overhale Kim O. Sørensen i kampen om en 2.-plads.

Annonce

Annonce