Superbike-DM: Familiedrama ved titelopgør på Jyllandsringen

Foto: adwerk.dk

Simon Tirsgaard blev dansk mester i Superbike-klassen foran brormand Steven Tirsgaard, da der i den forgangne weekend blev kørt finale på Jyllandsringen. Slutstillingen blev en gentagelse af 2017, hvor de sluttede i samme rækkefølge på deres BMW S 1000 RR-racere. Men selv om det lyder forudsigeligt, så blev tilskuerne på den jyske bane vidner til en dramatisk familiefejde i kampen om titlen. Inden de tre finaleløb førte Steven Tirsgaard med 2,5 point til broderen Simon Tirsgaard, men der var jo 75 point at køre om i de tre løb.

Lørdagens tidtagning blev kørt på en meget vanskelig bane med pletvis våde områder. Den sluttede sluttede med Steven på pole og Simon på 2.-pladsen.

Lørdagens løb startede med Steven i front og Simon ud af det første sving på 3.-pladsen, men kort efter på publikumslangsiden tabte Steven maskinen over forhjulet, og han kurede hen over banen og ud på græsset. Kort efter blev løbet rødflaget grundet et andet styrt på banen.

Løbet blev genstartet uden Steven Tirsgaard, der sammen med mekanikerne havde travlt med at reparere på BMW’en i pitlane. Løbet blev afkort til 6 minutter + 1 omgang. Simon dumpede ned på 3.-pladsen, mens Allan Howard havde taget fronten og opbygget et godt hul til feltet. Simon fik hævet dog farten efter et par omgange, og kan passerede det ternede flag som vinder. Steven nåede at komme ind på banen og køre et par omgange, men han fik ingen point. Nu var det pludselig Simon, der førte med 22,5 point foran Steven.

Søndagens første løb havde Simon pole position, mens Steven startede som nummer 13. For at have en chance for at vinde DM skulle Steven helt i front i løbet. Og det kom han. Det udviklede sig hurtigt til en kamp mellem Mathias Poulsen og Steven om sejren med Allan Howard og Rene Prang lige efter og Simon Tirsgaard på 5.-pladsen.

Inden sidste løb havde Simon et forspring til Steven på 16,5 point. Simon skulle faktisk udgå af løbet for ikke at vinde det Superbike-DM.

Det sidste løb startede med Mathias Poulsen i front, Steven Tirsgaard som nr. 2 og Simon Tirsgaard som nr. 6. Løbet udviklede sig til en tæt dyst mellem Mathias Poulsen og Steven Tirsgaard og en efterfølgende gruppe bestående af René Prang, Allan Howard og Simon Tirsgaard. Simon kunne godt se, at han ikke skulle frem og deltage i den intense kamp foran med risiko for styrt og et tabt DM. Løbet endte med Mathias Poulsen som vinder, Steven Tirsgaard på 2.-pladsen, René Prang som nr. 3 foran Simon Tirsgaard. Allan Howard kørte af banen, men kom tilbage igen og endte på 8.-pladsen.