Superbike-VM: Estoril afløser Misano som vært for finaleløbene

Organisationerne bag Superbike-VM meddeler nu, at 2020-sæsonens endnu ikke bekræftede finale-afdeling på Misano, som efter planen skulle køres i dagene 6. til 8. november, droppes. I stedet køres sæsonens sidste VM-afdeling i Supersport 300, Supersport og Superbike på Estoril-banen i dagene 16. til 18. oktober. Dermed køres der for første gang Superbike-VM i Portugal to gange på samme sæson.

VM-afdelingen i Argentina, som var planlagt til 9. til 11. oktober, men heller ikke var bekræftet, udgår også, og således kommer den reviderede Superbike-VM kalender til at bestå af blot otte afdelinger mod normalt 13. De næste to afdeling køres på Aragon i Spanien.

Annonce

Annonce