Superbike-VM: Rea skriver historie i Portugal

SBK_2 Portimao_Rea_GB49998Et styrt på de første omgange af lørdagens Superpole forhindrede ikke Jonathan Rea i at triumfere med sæsonens fjerde dobbeltsejr, da årets syvende afdeling af Superbike-VM i weekenden blev kørt på Portimao-banen ved Algarve-kysten. De to sejre giver Kawasaki’s nye gulddreng den største pointscore efter syv VM-delinger, siden Superbike-VM blev etableret tilbage i 1988. Efter løbene i Portugal har Rea hele 330 point på kontoen, og forspringet til 2.-pladsen, som nu indtages af teamkollega Tom Sykes udgør betragtelige 127 point.

I løb 1 førte en stærkt kørende Sykes an de første 11 omgange, indtil Rea tog over og trak fra. Men få omgange efter tog løbet en ny drejning. På 15. omgang begynde det at regne, og alle på nær Tom Sykes kørte i pit for at få regndæk på motorcyklerne. Tom Sykes havde god varme i sine slicks, og regnen havde endnu ikke sat sig i asfalten banen rundt, og han ville samtidig undgår trafikken i pitlane, da alle andre kørte ind. Da Sykes trillede tilbage på banen en omgang efter de andre, kom Rea samtidig susende ned af langsiden, og de to havde en benhård kamp om føringen indtil banens sidste venstresving, hvor Sykes fik problemer med Kawasaki’en, der pludselig ikke ville dreje over 9000 o/m.

Løb 2 startede som en spændende kamp mellem Tom Sykes, Ducati’s Davide Giugliano, hans kollega Chaz Davies og Jonathan Rea. Giugliano overtog føringen på tredje omgang, men syv runder senere gik Rea i front, og her blev han. Stort set samtidig fik Sykes problemer med et sivende bagdæk efter en hård tur over kerben, som havde beskadiget fælgen, og han gled ned på en 8.-plads. På sejsskamlen fik Rea selskab af Giugliano og Aprilia’s Leon Haslam, som stadig plages af sit ribbensbrud fra Imola-afdelingen.

Næste afdeling af Superbike-VM køres om 14 dage på Misano i Italien.

VM-stilling efter 7 af 13 VM-afdelinger: Rea 330, Sykes 206, Haslam 199, Davies, 184, Torres 131, Guintoli 113, Baiocco 88, vd Mark 85, Mercado 85, Lowes 80.