Suzuki tilbage på førstepladsen

MC14_SUZ_INTRUDER_VZR1800BZL4Efter tre sløje sæsoner må de danske Suzuki-forhandlere glæde sig over en forrygende start på 2014. Ifølge registreringstallene til og med uge 10 ligger Suzuki solidt i front med 33 registrerede enheder. Nummer to er Honda med 25 og nummer tre Yamaha med 21 enheder. På en tæt 4.-plads kommer BMW med 20 nyregistreringer.

I årene op til 2009 var Suzuki det mest sælgende mærke herhjemme, og vi har endnu ikke set hele effekten af de massive prisnedsættelser på 2014-programmet. Sæsonen er dog knapt nok igang, og både Honda og Yamaha har interessante volumenmodeller til skarpe priser, så Suzuki skal ikke føle sig sikker på førstepladsen. Topscorer er miniroadsteren GW 250 Inazuma, som er solgt i 10 eksemplarer. Det hjalp tydeligvis at dumpe prisen fra 49.995 til 29.995 kr.

Annonce

Annonce