Tak for alt – Massimo Tamburini

Castiglioni (t.v.) og Tamburini skabte sammen nogle af vor tids smukkeste motorcykler. Her MV Agusta F4.

Castiglioni (t.v.) og Tamburini skabte sammen nogle af vor tids smukkeste motorcykler. Her MV Agusta F4.

Efter længere tids kamp mod lungekræft døde vor tids største motorcykeldesigner Massimo Tamburini søndag den 6. april, 70 år gammel.

I mere end 13 år stod Tamburini i spidsen for MV Agusta’s design- og udviklingsafdeling CRC (Centro Ricerche Castiglioni) i San Marino, som han dedikerede en væsentlig del af sin karriere til. Her designede han motorcykler til Cagiva, Ducati og MV Agusta sammen med Claudio Castiglioni, og motorcyklerne blev alle kendt som verdens smukkeste. Blandt Tamburinis fremmeste værker er Ducati 916 fra 1994 og MV Agusta’s F4 fra 1998. I 60’erne var Tamburini medstifter af Bimota.

– Massimo Tamburini var en af mc-industriens legender. I denne stund vil jeg mindes hans passion, entusiasme og engagement. Han var en stor designer, men større end alt andet var hans lidenskab for motorcykler. Han gav MV Agusta’s historie en ekstra dimension, og han vil for altid blive husket som en af mc-verdenens allervigtigste personligheder, siger Giovanni Castiglioni, søn af Claudio Castiglioni (som døde i august 2011) og nu boss hos MV Agusta.

– Tamburinis navn går over i historien takket være hans geniale intuition og perfektionisme i forhold til selv de mindste detaljer, siger Castiglioni.