Tourstart weekend-tilbud hos B&B Dannevirke

Tourstart_Jan_A_Pedersen_1I dagene 4.-6. april får Tourstart-brugere mulighed for at kickstarte 2014-sæsonen med et kursus i optimal brug af GPS via Tourstart. Det sker ved en workshop, der kombineres med et weekend-ophold hos Bed & Breakfast Dannevirke i Sydslesvig. Tilbudet indeholder to overnatninger med forplejning på B&B Dannevirke.

Programmet er følgende: Fredag er der ankomst eftermiddag-aften, hvor der vil være fælles aftensmad i Steens Corner med efterfølgende hygge og røverhistorier. Efter morgenmaden lørdag vil Jan fra Tourstart demonstrere og instruere i den optimale brug af GPS via Tourstart. Lørdag aften er der B&B Dannevirke Special, som er grill ad libitum med drikkevarer til maden. Bagefter hygge og snak i Steens Corner. Søndag spises der fælles morgenmad, og herefter er der afrejse.

Deltagere skal medbringe computer med strømforsyning, GPS og USB-ledning. Programmet med GPS omfatter demonstration af Tourstart-funktionerne, øvelser der gør dig fortrolig med at planlægge og dele en mc tur samt overførsel af en motorcykeltur til din GPS. Efter undervisningen og den gode mad hos B&B Dannevirke er der mulighed for at køre nogle af de mc-ture, som er plottet ind, så det lærte kan afprøves i praksis. Når mc-turen er vel overstået, tager holdet en opfølgning på erfaringerne, og der vil være god tid til at vende alle spørgsmål.

Registrer dig gerne på www.tourstart.org inden kurset. Selve brugen af Tourstart er gratis, men prisen for dette arrangement er 775 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Drikkevarer er for egen regning under opholdet, medmindre andet oplyses.

Har du lyst til at udvide dine GPS-horisonter og til at nyde en spændende weekend i samvær med andre motorcyklister i Sydslesvig, skal du hurtigst muligt tilmelde dig. Det kan gøres ved at ringe til Carsten fra B&B Dannevirke på tlf. 29 72 95 97 via mail på info@bb-dannevirke.eu. Bookingkoden er Tourstart weekend.