Tryg har succes med ny mc-forsikring

R4F 2013 slalomTag et kørekursus og få 5 procent rabat på præmien – og drop kaskoen og branddækningen, men bevar dækningen ved tyveri. Sådan lyder hovedelementerne i en ny motorcykelforsikring, som Tryg med succes har lanceret til 2014-sæsonen. Rabatten på 5 procent gælder for den motorcykel, som kørekurset er taget på, så hvis du skifter motorcykel, skal du gennemføre et kursus på nyerhvervelsen for at opnå rabatten igen. Kurserne, der udløser rabatten, er f.eks. FDM’s Grundkursus og Niveau A (men ikke Niveau B), Mestersvinger og Racing4Fun Grøn klasse.

– Vi har kun haft vores nye motorcykelforsikring på hylderne i kort tid, men vi er allerede blevet bekræftet i, at motorcykelfolket efterspørger mere individuelle forsikringsløsninger. Vi har oplevet stor efterspørgsel, og vi kan samtidig se, at der er stor variation i den måde, vores kunder vælger at skrue forsikringen sammen på, siger Lisbeth Kristensen, produktchef i Tryg.

På de to første uger har Tryg allerede haft næsten 1000 interesserede kunder i røret, som har bedt om et tilbud på den nye motorcykelforsikring. Og den nye forsikring lader til at appellere bredt. Den yngste kunde er 18 år, og den ældste er indtil videre 81 år. De første salgstal bekræfter desuden, at sikkerhed og tryghed også er vigtigt for mc-folket: 25 procent vælger Tryg’s nye MC Førerulykkeforsikring, 14 procent af kunderne har taget et køreteknisk kursus, og over halvdelen af kunderne, som vælger at dække sig mod tyveri, vælger også at tegne forsikringen med en lavere selvrisiko.

Læs mere om Tryg’s nye mc-forsikring her

Annonce

Annonce