Tusindevis af motorcyklister åbnede Egeskov


Københavnerne åbner Bakken, når sæsonstarten skal markeres – jyderne og fynboerne åbner Egeskov.
Den traditionsrige åbning af Danmarks største motorcykelmuseum på Egeskov Slot ved Kværndrup på Fyn trak i dag tusindevis af motorcyklister, der som sædvanlig havde fri entre – i modsætning til gæster, der måtte ankomme på fire hjul.

Greven er som bekendt en stor mc-entusiast, og de mange 2-hjulere fyldte godt op på Michael Ahlefeldt-Laurvig-Billes jorde. Her fik museets spændende motorcykler konkurrence om publikums opmærksomhed fra nyere modeller udstillet af bl.a. Thomas Møller Pedersen (TMP), MP Motorcykler, Midtfyns MC og Bruun Larsen Motorcykler.

Annonce

Annonce