Verdens bedste custom-byggere dyster i ”Battle of the Kings”

prague1smallHarley-Davidson-forhandlerne fra Europa, Mellemøsten og Afrika skal igen kæmpe om titlen som den bedste til at bygge custommotorcykler. Denne gang skal Battle of The Kings-slaget foregå med udgangspunkt i en Sportster Iron 883 årgang 2016.

Pigster 1Battle of the Kings-motorcyklerne bygges fra december til februar, og forhandlerne skal gennemføre projektet inden for en maksimal prisgrænse for at vise, at det er overkommeligt at ombygge en Dark Custom. Den nordiske konkurrence afgøres i en kombination mellem online-stemmer og en nordisk jury. Online-afstemningen foregår i marts og april 2016 på websitet www.h-d.com/customkings.

Den nordiske vindermotorcykel og forhandlerteamet går videre til finalen, hvor de kæmper mod de andre europæiske vindere ved ”Wheels & Waves” i Biarritz i juni 2016. En jury af custom- og motorcykeleksperter vil her kåre “Custom King” 2016 og overrække det prestigefyldte trofæ.

Pigster 2Sidste år deltog godt 150 Harley-forhandlere i Battle of the Kings. Mere end 30.000 stemte på deres favorit, og caféraceren SHDB 04 fra Tjekkiet, som ses herover med 4-tallet på tanken, løb med sejren. Men nyd også Shaw Speed’s flat tracker “The Pigster” fra samme konkurrence.

Klik her for yderligere information om Battle of the Kings-konkurrencen.

Annonce

Annonce