Vi prøvekører Triumph’s nye Trident

En af Triumph’s vigtigste modeller i 2021-programmet testes i øjeblikket på den solbeskinnede spanske ø Tenerife. Et dramatisk bjerglandskab med store højdeforskelle byder på herlige motorcykelstrækninger, hvor nyheden har mulighed for at vise, hvad den duer til. 

Trident er en begyndervenlig motorcykel til en skarp pris: 96.995 kr. i sort basislakering. Men det er ikke kun prisen, der gør Trident 660 attraktiv for nye motorcyklister. Nyheden fås som A2’er og kan relativt enkelt kan åbnes til fuld effekt, når prøven til A-kørekortet er bestået.

Uden begrænsning yder den 3-cylindrede 660-kubikker 81 hk ved 10.250 o/m. Det maksimale drejningsmoment hedder 64 Nm, men særlig interessant er det, at 90 procent af kraften er tilgængelig i et bredt område, der strækker sig fra 3600 til 9750 o/m. Altså over hele 6000 omdrejninger.

Den smidige motorkraft og det store register gør Triumph’en nem at køre. Der er altid masser af kraft til rådighed i det tempo, som man normalt kører i. Motoren er i sin grundform hentet fra Street Triple S, men her optræder den Euro5-klar og opdateret hele vejen rundt.

Du kan læse vores prøvekørsel af Triumph Trident 660 i næste nummer.

Annonce

Annonce