Vi prøvekører MV Agusta Rivale 800 – og det kan du også gøre

BV4O4469I næste nummer af MOTORRAD kan du læse vor prøvekørsel af MV Agusta Rivale 800. Men du kan også selv få en smagsprøve på den italienske luksus-SM’er, når F.I. Motorcykler i Sorø (nærmere bestemt Pedersborg Torv 13) holder åbent hus på fredag og lørdag den 6. og 7. juni. Her kan du køre en sviptur på ikke blot Rivale, men også F3 800 og Brutale 800.

Forud for prøvekørslen skal du dog foretage en tilmelding pr. mail til finn.ingemann@fimotorcykler.dk. I mailen skal du oplyse dit navn, din adresse, de første seks cifre i dit cpr.-nummer, tlf. og kørekort-nummer, samt besked om, hvad tid på dagen du ønsker at køre og på hvilken motorcykel. Tilmelding til fredag skal ske senest torsdag kl. 16, tilmelding til lørdag skal ske senest fredag kl. 16. Der er en selvrisiko på 5000 kr.

F.I. Motorcykler byder på forfriskninger i form af lidt mad og drikke i løbet af dagen.

På klippet her kan du nyde lyden af den italienske triple.

Annonce

Annonce