Wilbers kåret til mc-industriens bedste

WilbersDet er ikke mærkeligt, at Benny Wilbers smiler bredt på billedet. Brancheudgivelserne “Bike and Business” og “International Dealer News” har netop tildelt hans virksomhed Wilbers Products GmbH prisen som motorcykelindustriens bedste producent indenfor affjedring i 2014. En flot anerkendelse af den tyske affjedringsspecialist, som bygger hver dæmper individuelt til den enkelte motorcykel, og som yder fem års garanti på sine produkter.

– Da vi hørte, at vi var nomineret til prisen, begyndte vi at håbe, men ville vor politik og filosofi være tilstrækkelig til at få så fornem en pris? Og så lykkedes det alligevel. Vi er bare så stolte, jubler Benny Wilbers.

I Danmark håndteres salg og service af Wilbers-produkterne af MC Gården i Slangerup, og indehaver Henrik Balle har også kun godt at sige om Benny Wilbers:

– Vi har kendt Wilbers siden 1982, hvor vi lærte om affjedring, specielt WP, som han servicerede til VM-teams, når de kørte i Europa.
Jeg kan godt forstå, at Benny Wilbers er stolt. Han har virkelig fortjent denne hæder.