Yamaha Bolt som caféracer

Rendyrket caféracer-stil fra Yamaha, baseret på cruiseren XV 950 Bolt.

Rendyrket caféracer-stil fra Yamaha, baseret på cruiseren XV 950 Bolt.

Når det 43. Tokyo Motor Show løber af stablen den sidste uge i november, kan publikum glæde sig til at se denne caféracer-fortolkning af Yamaha-cruiseren Bolt, også kaldet XV 950. Som altid er den officielle melding fra Yamaha, at denne er en showbike, som man ingen planer har om at sætte i produktion. Men den holdning kan måske ændre sig, hvis publikum viser sig at være ligeså vilde med modellen, som vi er. Nyd lige spejlene i styrenderne, pukkelsædet med brunt betræk og hvidt kantbånd, de perforerede madkasser og startnummeret i siden, megafonpotten og de omvendte bagdæmpere med reservoir.