Yamaha FJR1300AE til det danske politi

Efter at Yamaha tidligere på året vandt udbudsrunden til det danske militær, som ganske snart er kørende på henholdsvis FJR1300 og WR450F, er nu også udbudsfasen for levering af motorcykler til politiet afsluttet. Og vinderen af udbuddet blev Yamaha FJR1300AE.

– Der er talrige vurderingsparameter i et sådant udbud, men med primært afsæt i en ”TCO” (total cost of ownership) og en omfattende kvalitetsvurdering, hvorunder stabilitet, funktionalitet, acceleration, tophastighed m.v. indgår, fortæller Morten Brøndbjerg, som er department manager hos Yamaha Motor Scandinavia.

Yamaha FJR1300AE, som differentierer sig fra politiets nuværende Yamaha’er i form af et elektronisk affjedringssystem, LED-lygter og kurvelys, bliver en del af gadebilledet i starten af 2018.

Annonce

Annonce