Yamaha markerer 20-året for XJR med endnu en baggårds-special

YAM_YBXJR1300DISSIDENT_EU_CUSTOM_STAT_001Muskelroadsteren XJR fylder 20 i år, og det skarpe hjørne fejres med en række specialmodeller. Alle er bygget i såkaldt Yard Built-regi, hvor Yamaha stimulerer lysten til at skrue og bygge om med specials, som er bygget af verdens fremmeste customsmedier, herunder danske Wrenchmonkees.

Seneste skud på stammen er denne rå caféracer med navnet CS-06 Dissident, som er bygget af roCkS!bikes. De kreative portugisere har med sikker hånd blandet flere stilarter i konceptet, og vi er vilde med kombinationen af den Kenny Roberts-inspirerede lakering i gul(d) og hvid med de Yamaha-typiske power blocks og så de powercruiser-agtige sidepipes.