Af sted til kaffebaren – her kommer Yamaha XV 950 Racer

XV950CR_1Caféracerne oplever den helt store renæssance i denne tid, og seneste skud på stammen er Yamaha’s XV 950 Racer, baseret på cruiseren XV 950 R Bolt. Teknikken er identisk med custom-maskinens, men et sæt clip on’er, der sidder hele 8 cm lavere og 16 cm længere fremme, giver sammen med de tilbageflyttede fodhvilere (7,5 cm højere og 15 cm længere tilbage) en racer-rigtig fremadlænet kørestilling.

YAM_XV950CR_EU_PBMJ_ACT_002Den runde forlygte er forsynet med en minimal styrkåbe, og sædet har røvskubberpukkel med indfarvet skal, ganske som stilen dikterer. Desuden er sidedækslerne ovale nummerfelt-lignende aluplader med åndehuller til et eller andet, som ikke er indsugningen, for indsprøjtningen trækker vejret gennem et gigantisk K&N-agtigt filter. Spejlene i clip on’ernes ender gør indtrykket af 70’er-race til kaffebaren komplet. For god ordens skyld skal vi nævne, at V2-motoren yder 52 hk.

XR 950 Racer lander i butikkerne til maj, og prisen bliver formentlig omkring 148.000 kr.