Bizar Dakar-exit for Pål Anders Ullevålseter

Pål AndersNordmanden Pål Anders Ullevålseters er ude af årets Dakar-løb allerede på dag 2 i det krævende rally. Motoren i hans KTM satte sig 290 km inde i gårdsdagens specialprøve på i alt 433 km mellem San Luis og San Rafael. En kæmpe skuffelse for nordmanden, der i 2010 sluttede i Dakar på en imponerende 2.-plads.

Motoren satte sig ikke grundet manglende olie, hvilket ellers ofte er årsagen til den slags haverier. Pål Anders fortæller, at han havde ligget i en sky af sand bag tre ATV’er, som han ikke kunne passere, men kender ellers ikke årsagen til motorens kollaps. Han blev heldigvis ikke skadet, da motoren gav op.

Efterfølgende tager begivenhederne dog en surrealistisk drejning. Da motoren stopper, bliveren noget forvirret Pål Anders antastet af fem mænd, som efter nordmandens mening ser noget tvivlsomme ud. De tilbyder at hjælpe med at transportere den skadede motorcykel til campen, men da den er ekviperet med dyrt udstyr, er Pål Anders ikke tryg ved at overlade den til ukendte folk. En af mændenes bror dukker op i en bil og tilbyder Pål Anders et lift tilbage til campen, mens de andre mænd vil tage sig af KTM’en. Efter 20 minutter i bilen får manden bag rattet et mobilopkald med meldingen, at dennes bror har skudt sig og er død. Chaufføren sætter Pål Anders af, og nordmanden får et lift til campen af nogle andre, mens chaufføren kører tilbage for at tale med politiet og muligvis returnere til stedet, hvor den døde bror, de fire andre mænd og Ullevålseters KTM befinder sig.

Om den norske kører nogensinde ser sin KTM igen, er tvivlsomt. Hvad tror du?