Carl Andersen er sovet ind

Fra Kawasaki Danmark har vi modtaget nedenstående besked: “Det er med stor bedrøvelse, at vi kan meddele, at Carl Andersen sov stille ind natten til den 20. juni 2020. Carl blev 87 år. Carl stiftede Carl Andersen Motorcykler i 1960 og blev den første europæiske importør af Kawasaki-motorcykler i 1967.

Carl var både en meget dygtig tekniker og en respektabel og vellidt forretningsmand. Carl vil blive husket og savnet for sin livsglæde, sit altid gode humør og store nærvær. Han var et meget fint menneske, som spredte glæde og smil til alle i sine omgivelser, og det gjaldt også tidligere medarbejdere, forhandlere og leverandører. Vores tanker går til Carls hustru, datter, svigersøn, børnebørn og oldebørn. Æret være mindet om Carl Andersen.”

Læs mere om Carl Andersens mangeårige virke med motorcykler i dette flotte portræt på AMK’s hjemmeside.