Nye regler: Farvel til den sidemonterede nummerplade

Fra og med den 1. maj 2020 er det kun tilladt at montere en nummerplade på siden af en motorcykel, hvis Motorstyrelsen konkret har givet dispensation. Den tidligere praksis, hvor nummerpladen uden dispensation – men under visse nærmere betingelser – kunne monteres på siden af en motorcykel, var ikke i overensstemmelse med de gældende regler om placering af nummerplader.

Er der tale om en motorcykel, som i perioden fra 31. januar 2017 til og med den 1. maj 2020 er blevet synet med en sidemonteret nummerplade, er det ikke nødvendigt at ansøge om dispensation for perioden frem til næste syn. Ejere af motorcykler, der er synet i perioden 31. januar 2017 til og med den 1. maj 2020 med sidemonteret nummerplade, skal ansøge om dispensation, hvis de også efter motorcyklens næste syn fortsat ønsker nummerpladen monteret på siden. Læs meddelelsen fra Motorstyrelsen her:

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2295649&vid=217101