Honda Africa Twin-konkurrence

PIX AEr du indehaver af Honda’s nye CRF 1000 Africa Twin, så har du nu muligheden for at vinde en nummereret Limited Edition TripMaster og en eksklusiv, ligeledes nummereret, ”Africa Twin Heritage”-bog på 80 sider, der i ord og billeder fortæller historien om den ikoniske eventyr-maskine. Begge dele har Honda ladet producere for at fejre genfødslen af den legendariske Africa Twin.

Vejviseren Africa Twin RNS TripMaster XL – som hjalp Dakar-stjernerne Joan Barreda og Paolo Goncalves med at navigere sikkert gennem ekstreme rallyløb – tilfører et ekstra pust af eventyr til den nye Africa Twin. TripMaster’en bor i et lækkert vand- og støvtæt anodiseret aluhus (indgraveret med Africa Twin logo samt et unikt nummer fra #1 til #10) og har bl.a. såkaldt ”dual trip”-funktion og registrering af aktuel- og tophastighed på ruten.

Honda-importøren præmierer de først 10 personer, der på Honda Motorcykler Danmarks Facebook-side poster et billede af deres hidtil fedeste ”True Adventure”-øjeblik på deres nye Honda Africa Twin, og samtidig angiver, hvilken dansk forhandler de har købt motorcyklen hos.

Importøren tager direkte kontakt til vinderne i en personlig besked på Facebook og sender den eksklusive pakke til den oplyste forhandler – med dig som modtager.