MotoGP: Marquez sikrer Honda deres sejr nummer 300 i kongeklassen


Søndag udvidede Marc Marquez sin føring i VM-stillingen med en suveræn sejr på Le Mans, der samtidig blev Honda’s triumf nummer 300 i roadracingsportens fineste klasse. Den første vandt Jim Redman på en RC181 på Hockenheim tilbage i 1966.

Marquez startede det franske MotoGP fra pole position, selv om han styrtede midt i Q2 og ikke formåede at forbedre sin tid herefter. Måske meget sigende for niveauet for spanieren, der kortvarigt blev overhalet af australieren Jack Miller på Pramac Ducati, men ellers førte løbet igennem.

Bag Honda’s firedobbelte verdensmester udfoldede der sig en heftig kamp om 2.-pladsen, som involverede Miller, fabriks-Ducati-duoen Andrea Dovizioso/Danilo Petrucci og Valentino Rossi. Petrucci overkørte gang på gang sin Desmosedici GP19 i nærkampe med de andre kørere. Det endte derfor med at blive Dovizioso, der kom i mål som nummer 2 tæt fulgt af teamkollegaen. Og på målstregen var Miller tæt på at miste 4.-pladsen til Rossi, der kørte en imponerende sidste omgang.

Pol Espargaro overraskede med en flot 6.-plads, hvilket er KTM’ens bedste resultat på tør asfalt.

Resultat Moto GP på Le Mans
1. Marc Marquez Honda E 41’53.647
2. Andrea Dovizioso Ducati I 00’01.984
3. Danilo Petrucci Ducati I 00’02.142
4. Jack Miller Honda AUS 00’02.940
5. Valentino Rossi Yamaha I 00’03.053
6. Pol Espargaro KTM E 00’05.935
7. Franco Morbidelli Yamaha I 00’07.187
8. Fabio Quartararo Yamaha F 00’08.439
9. Cal Crutchlow Honda GB 00’09.853
10. Alex Rins Suzuki E 00’13.709
11. Jorge Lorenzo Honda E 00’15.003
12. Aleix Espargaro Aprilia E 00’29.512
13. Johann Zarco KTM F 00’33.061
14. Hafizh Syahrin KTM MYS 00’35.481
15. Miguel Oliveira KTM POR 00’36.044

VM-stilling efter 5 af 19 løb: 1. Márquez 95, 2. Dovizioso 87, 3. Rins 75, 4. Rossi 72, 5. Petrucci 57, 6. Miller 42, 7. Crutchlow 34, 8. Morbidelli 34, 9. Pol Espargaró 31, 10. Vinales 30.