MotoGP: Marquez vinder kaotisk Misano-GP, men Rossi udbygger VM-føringen

Marquez MisanoRegn kom for andet løb i træk til at spille hovedrollen, da MotoGP-karavanen i weekenden gæstede den totalt udsolgte Misano-bane. De mange Rossi-fans måtte dog se sejren gå til Marc Marquez, mens deres lokale helt måtte nøjes med en 5.-plads.

Regnen begyndte at dryppe, akkurat som starten gik med Jorge Lorenzo forrest, Marquez nummer to og Rossi på 3.-pladsen – præcis som de havde holdt på grid’en. På femte omgang tog regnen til, og et par kørere rullede i pit for at skifte til regn-racer. Den førende trio fulgte et par omgange efter, og i løbet af nogle omgange var de tilbage i front. Lorenzo i føring, Rossi og så Marquez.

Regnen stoppede, og i det tørre spor overtog Rossi føringen, mens Marquez valgte at køre i pit og skifte til tørvejrsracer på 18. omgang. Både Rossis og Lorenzos regndæk hang i laser, men begge ignorerede pittavlernes besked om at komme ind og skifte cykel. Ingen af dem ville give sig først. På 20. omgang kørte Lorenzo dog ind, mens Rossi tog en runde mere. Lorenzo nåede dog ikke at køre en hel omgang på sine slicks. I første venstresving efter en lang række højrekurver smed han Yamaha’en, fordi venstre dækside ikke havde varme nok til at bide tilstrækkeligt.

Rossi holdt sig oprejst, men de ekstra omgange med regndæk på tør asfalt kostede dyrt. Han måtte tage til takke med en 5.-plads, men fik dog udbygget sit forspring i VM-stillingen med 11 point, så han nu fører med 23 point over teamkollega Lorenzo.

Bradley Smith kørte hele løbet på slicks og blev en flot nummer to. Scott Redding styrtede på første omgang, men kom på hjulene igen og sluttede på 3.-pladsen. Loris Baz, der var den første til at skifte tilbage til slicks, blev belønnet med en 4.-plads.

Der resterer nu fem VM-afdelinger. Den næste køres på Aragon i Spanien om 14 dage.

Resultat, 13. afdelig af MotoGP, Misano
1 Marc Marquez 48’23.819 ESP HONDA Repsol Honda Team
2 Bradley Smith 7,288 GBR YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
3 Scott Redding 18,793 GBR HONDA Estrella Galicia 0,0 Marc VDS
4 Loris Baz 26,427 FREM YAMAHA Fremad Racing
5 Valentino Rossi 33,196 ITA YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
6 Danilo Petrucci 35,087 ITA DUCATI Pramac Racing
7 Andrea Iannone 36,527 ITA DUCATI Ducati Team
8 Andrea Dovizioso 37,434 ITA DUCATI Ducati Team
9 Dani Pedrosa 39,516 ESP HONDA Repsol Honda Team
10 Aleix Espargarós 39,692 ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
11 Cal Crutchlow 41,995 GBR HONDA CWM LCR Honda
12 Jack Miller 46,075 AUS HONDA CWM LCR Honda
13 Mike De Meglio 48,381 FRA AVINTIA Avintia Racing
14 Maverick Vinales 52,325 ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
15 Alvaro Bautista 53,348 ESP APRILIA Aprilia Racing Team Gresini
16 Stefan Bradl 58,828 GER FREM YAMAHA Fremad Racing
17 Nicky Hayden 1’02.649 U.S.A HONDA Drive M7 Aspar
18 Hector Barbera 1’04.768 ESP AVINTIA Avintia Racing
19 Eugene Laverty 1’05.677 HONDA Drive M7 Aspar
20 Claudio Corti 1 omgang ITA FREM YAMAHA Fremad Racing
21 Karel Abraham 1 omgang CZE HONDA AB Motoracing
22 Pol Espargarós DNF ESP YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
23 Jorge Lorenzo DNF ESP YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
24 Yonny Hernandez DNF KOL DUCATI Pramac Racing
25 Alex de Angelis DNF ART Octo IodaRacing Team
26 Michele Pirro DNF ITA DUCATI Ducati Team

VM-stilling efter 13 af 18 afdelinger
1 Valentino Rossi 247 pts ITA YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
2 Jorge Lorenzo 224 pts ESP YAMAHA Movistar Yamaha MotoGP
3 Marc Marquez 184 pts ESP HONDA Repsol Honda Team
4 Andrea Iannone 159 pts ITA DUCATI Ducati Team
5 Bradley Smith 135 pts GBR YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
6 Andrea Dovizioso 128 pts ITA DUCATI Ducati Team
7 Dani Pedrosa 109 pts ESP HONDA Repsol Honda Team
8 Danilo Petrucci 93 pts ITA DUCATI Pramac Racing
9 Pol Espargarós 81 pts ESP YAMAHA Monster Yamaha Tech 3
10 Cal Crutchlow 79 pts GBR HONDA CWM LCR Honda
11 Maverick Vinales 69 pts ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
12 Aleix Espargarós 66 pts ESP SUZUKI Team Suzuki MotoGP
13 Scott Redding 63 pts GBR HONDA Estrella Galicia 0,0 Marc VDS
14 Yonny Hernandez 41 pts KOL DUCATI Pramac Racing
15 Loris Baz 28 pts FREM YAMAHA Fremad Racing
16 Alvaro Bautista 23 pts ESP APRILIA Aprilia Racing Team Gresini
17 Hector Barbera 23 pts ESP AVINTIA Avintia Racing
18 Jack Miller 16 pts AUS HONDA CWM LCR Honda
19 Nicky Hayden 12 pts U.S.A HONDA Drive M7 Aspar
20 Stefan Bradl 11 pts GER FREM YAMAHA Fremad Racing
21 Michele Pirro 8 pts ITA DUCATI Ducati Team
22 Eugene Laverty 7 pts HONDA Drive M7 Aspar
23 Mike De Meglio 7 pts FRA AVINTIA Avintia Racing
24 Hiroshi Aoyama 5 pts JPN HONDA Repsol Honda Team
25 Alex de Angelis 2 pts ART Octo IodaRacing Team
26 Claudio Corti 0 pts ITA FREM YAMAHA Fremad Racing
27 Michael Laverty 0 pts APRILIA Aprilia Racing Team Gresini
28 Marco Melandri 0 pts APRILIA Aprilia Racing Team Gresini
29 Karel Abraham 0 pts CZE HONDA AB Motoracing