MotoGP-stjerner tester Aprilia RS 660 på Misano

Blot et par dage før det andet Misano-MotoGP, der køres på banen ved adriaterhavskysten i denne weekend, har Aprilia-kørerne Aleix Espargaro, Bradley Smith og Lorenzo Savadori været på asfalten for at teste den længe ventede mellemklasse-sportstourer med navnet RS 660, der går i produktion i næste måned.

Som fabrikskørere for det italienske mærke var de to MotoGP-piloter ikke overraskende fulde af begejstring for nyheden, der byder på 100 hk i en let konstruktion, der både er sportslig og komfortabel:

– Den er ekstremt stabil i svingene, og motoren trækker virkelig hårdt. Jeg kunne også virkelig godt lide quickshifteren, lød det fra Aleix Espargarό, mens Bradley Smith suppelerede:

– Efter de to første sving har du fuld tillid til den. Utroligt, hvor hurtigt man kan køre lige fra start. 

Savadori, der kører en RSV4 i det åbne italienske Superbike-mesterskab (CIV), var enige med MotoGP-duoen, men roste især komforten på RS 660.

– Mere end noget andet var jeg forbløffet over komforten. Dette her er en sportscykel, der er overraskende behagelig.

RS 660 markerer starten på en ny æra for Aprilia og er den første model af en ny generation af lette, effektstærke, mellemstore motorcykelcykler, der kommer med komplet elektronisk pakke, som vi kender det Aprilia’s RSV4 og Tuono V4-modeller. Nyheden genfortolker den sportslige mellemklasse og sætter nye standarder med sit lave vægt på blot 169 kg.

Vi bringer den første prøvekørsel af RS 660 i MOTORRAD Danmark nummer 5/2020, der er på gaden – eller i din postkasse – den 1. oktober.