MOTORRAD Danmark nr. 4/2018 er på gaden

August/september-nummeret af MOTORRAD Danmark er i handlen – og er du ikke allerede abonnent, bør du straks opsøge nærmeste tankstation eller kiosk og købe bladet. I nummer 4 2018 kan du bl.a. læse følgende:
 
· Prøvekørsel af Yamaha Niken: Den 3-hjulede 2018-nyhed overrasker i bjergvejenes kurver med ekstremt greb i de to forhjul

· Mellemklasse-singler i testduel: Husqvarna Vitpilen 701 og KTM 690 Duke deler oprindelse og en hel del teknik, men de kører vidt forskelligt

· Retro nakeds i testduel: 2-hjulet nostalgi fås i mange aftapninger. Her stiller BMW R nineT op mod Kawasaki Z 900 RS. Er en sprød bokser-twin bedre end en hvinende række-4 med optimeret mellemområde?

· Powercruisere i testduel: Ducati XDiavel S og Harley-Davidson Breakout 114 drives begge af store, kraftige V2-motorer. Men der er stor forskel på, hvordan de mange kræfter afleveres, og hvordan de to powercruisere styrer

· Langdistancetest af Harley-Davidson XL 1200 CA: Mærket fra Milwaukee har tidligere triumferet i MOTORRAD’s 50.000 km-test. Nu er det Sportster 1200’s tur til at komme gennem vridemaskinen
 
· Dæktest: Vi tester seks par sportstouringdæk på våd og tør asfalt, på bane, på landevej, som nye og efter 3600 km
· Touring i Sydafrika: Bunkevis af herligt snoede veje i skøn midtvintervarme – strudse, pingviner og overvældende natur