Ny hi-tech R6 fra Yamaha

r6-frontRygterne om Supersport-klassens død er stærkt overdrevne – i hvert fald, hvis man spørger Yamaha.

2017_yam_yzf600r6_eu_dpbmcrbPå Eicma-udstillingen i Milano vil japanerne i næste måned præsentere denne hyperavancerede R6. Kåben i vredt M1-look, inspireret af den nyeste R1, forbedrer ifølge Yamaha aerodynamikken med 8 procent. Og under den vindvenlige plast har række-4’eren med variable indsugningstragte fået 6-trins traction control og quickshift.

Forgaflen er nu en fed 43 mm (før 41 mm) hentet fra R1, og bremseskiverne på forhjulet er vokset 10 mm til 320. Fra sædet med ændret vinkel kan man nyde R6’erens 20 mm slankere talje, som giver bedre kontakt med tanken (en 1,2 kg lettere sag i alu) og hente info fra et R1-inspireret multifunktionelt cockpit.

r6-cockpitYamaha har endnu ikke sluppet info om ydelse og vægt, men den nye R6 er Euro4-klar, så den bliver næppe stærkere end forgængeren, der ydede 124 hk.