Ny kalender: 2020-afdelinger af Superbike-VM i Storbritannien, Holland og Qatar aflyses

Efter omfattende drøftelser og vurderinger af muligheder og scenarier beklager Fédération Internationale de Motocyclisme (FIM) og Dorna WSBK Organization (DWO), at de nu må meddele, at de forestående 2020-afdelinger af Superbike-VM i Storbritannien, Holland og Qatar definitivt aflyses grundet corona-situationen.

Med aflysningen af løbene på Donington Park er det første gang i WSBK-historien, at der ikke vil være afdeling i Storbritannien. TT Circuit Assen har været en del af kalenderen siden 1992, og med aflysningen i Holland slutter det længste ubrudte engagement for en bane i Superbike-VM.