Sejre til Sykes og Rea på Portimao

Rea Giugliano podiumFor tredje år i træk startede Tom Sykes fra pole position på Portimao-banen, da 8. afdeling af Superbike-VM søndag blev kørt i Portugal. I løb 1 lignede det en nem sejr til Sykes, der på et tidspunkt havde hele 4 sekunders forspring til Sylvain Guintoli på 2.-pladsen. Men i løbets sidste tredjedel begyndte det at småregne, og Guintoli, der stortrives, når banen er halvvåd, halede så meget ind på Kawa’en, at der på et tidspunkt kun var 1 sekund mellem de to. Regnen holdt dog op, Sykes kom tilbage i sin suveræne tørvejrsrytme og kørte i mål 2,5 sekund foran Guintoli.

Regnen havde til gengæld fået fat, da løb 2 skulle startes, og det passede tydeligvis ikke Sykes. Honda’s Jonathan Rea tog starten, men blev indhentet af Marco Melandri og Sylvain Guintoli. Aprilia-kørerne styrtede dog i sving 5, da Giuntoli gjorde et overilet forsøg på at komme forbi og trak Melandri med sig i faldet. Guintoli kom dog på hjulene igen og kørte i mål på en 7.-plads. Ducati’s Panigale har før gjort det godt i regnvejr, men her hjalp også konkurrenternes styrt, så Davide Giugliano og Chaz Davies tog henholdsvis 2.- og 3.-pladsen. Tom Sykes måtte nøjes med en 8.-plads, men bevarer VM-føringen før næste weekends VM-afdeling, der køres på Laguna Seca i USA.

Resultat løb 1: 1. Sykes (Kawasaki); 2. Guintoli (Aprilia) 2.539; 3. Baz (Kawasaki) 3.175; 4. Melandri (Aprilia) 4.042; 5. Rea (Honda) 7.791; 6. Lowes (Suzuki) 14.772; 7. Giugliano (Ducati) 14.877; 8. Laverty (Suzuki) 14.941; 9. Salom (Kawasaki) 26.018; 10. Barrier (BMW) 26.032; 11. Haslam (Honda) 33.041; 12. Guarnoni (Kawasaki) 38.385; 13. Canepa (Ducati) 42.237; 14. Russo (Kawasaki) 47.908; 15. Andreozzi (Kawasaki) 1’03.502; 16. Yates (EBR) 1 omgang efter; 17. Rizmayer (BMW);18. Davies (Ducati) 5 omgange efter; Udgået Sebestyen (BMW); Morais (Kawasaki); Elias (Aprilia); Foret (Kawasaki); May (EBR); Udenfor resultat Badovini (Bimota) 34.442; Iddon (Bimota) 38.246.

Resultat løb 2: 1. Rea (Honda); 2. Giugliano (Ducati) 6.817; 3. Davies (Ducati) 8.676; 4. Lowes (Suzuki) 9.740; 5. Haslam (Honda) 11.289; 6. Baz (Kawasaki) 11.808; 7. Guintoli (Aprilia) 14.169; 8. Sykes (Kawasaki) 17.164; 9. Laverty (Suzuki) 26.406; 10. Elias (Aprilia) 30.168; 11. Barrier (BMW) 41.820; 12. Morais (Kawasaki) 47.434; 13. Guarnoni (Kawasaki) 50.045; 14. Staring (Kawasaki) 1’17.436; 15. Russo (Kawasaki) 1’24.500; 16. Andreozzi (Kawasaki) 1’30.563; 17. Salom (Kawasaki) 1’34.242; 18. Canepa (Ducati) 1’34.647; 19. Rizmayer (BMW) 1’47.422; Udgået Melandri (Aprilia); May (EBR); Yates (EBR); Udenfor resultat Badovini (Bimota) 26.263; Iddon (Bimota) 33.831.

VM-stilling efter 8 af 13 afdelinger: 1. Sykes 284; 2. Guintoli 241; 3. Baz 236; 4. Rea 235; 5. Melandri 192; 6. Davies 159; 7. Giugliano 140; 8. Laverty 121; 9. Elias 115; 10. Haslam 115; 11. Lowes 111; 12. Salom 74; 13. Canepa 46; 14. Camier 30; 15. Guarnoni 26; 16. Barrier 17; 17. Scassa 16; 18. Foret 14; 19. Morais 14; 20. Corti 13; 21. Andreozzi 10; 22. Allerton 6; 23. Bos 5; 24. Staring 5; 25. Goi 5; 26. Russo 5; 27. Toth 2; 28. Fabrizio 2; 29. Lanusse 1. Producenter: 1. Kawasaki 301; 2. Aprilia 273; 3. Honda 235; 4. Ducati 207; 5. Suzuki 179; 6. BMW 53; 7. MV Agusta 1