Stockholm Syndrome – en tiltrækkende forbryder

IMG_6305Dragende og farlig på samme tid. Sådan fremstår denne koboltblå bokser, som lyser op på BMW-standen ved Stockholmsmessen 15. Caferaceren er skabt på basis af en BMW R nineT af Unique Custom Cycles. Bag navnet gemmer sig de to unge svenske chopperbyggere, Ronna Norén og Gordon Roth, som på mindre end fem uger byggede deres Stockholm Syndrome til Custom Bike Show i Norrtälje, hvor cyklen blev nummer to.

IMG_6299De har kombineret lokale komponenter såsom bremser fra ISR, styrdæmper og bagdæmper fra Öhlins og forgaffel fra Tolle med eget håndværk, som er af fineste kvalitet. Motorcyklens navn er i øvrigt hentet fra 70’ernes berømte svenske bankrøveri med efterfølgende gidseltagning, hvor gidslerne endte med at få sympati for bankrøverne.

Selv om herrerne på billedet ser lidt ligeglade ud, er der sikkert også flere blandt publikum ved Stockholmsmessen 15, som føler sig tiltrukket af det blå bæst.

Annonce

Annonce