TMP har indtaget Rådhuspladsen i København

TMP rådhuspladsDe lokale Erhvervsråd i Morsø og Thisted Kommuner har sammen med en lang række lokale Erhvervsvirksomheder fra Mors- og Thy-området stablet et stort arrangement sammen på Rådhuspladsen i København. Hele Rådhuspladsen er i denne weekend indhegnet og ændret til stor udstilllingsplads med en lang række boder, scener og aktivitetspladser. Der har fredagen igennem været arrangement og er det igen i morgen lørdag.

– Fra TMP vil vi vise vore TMP Special Outfit, som på pladsen består af vore nye APE 50 kaffevogn samt den helt nye APE 50 ølvogn. Vi viser endvidere Calessino 200, som nu er klar til levering som bil, hvilket betyder en pris på 80.000 kr. indregistreret, fortæller Thomas Møller Pedersen.

– Ud over de trehjulede har vi også Vespa-scootere med på pladsen. Vi viser den nye Vespa Primavera 50 4T samt GTS 300 Super ie. Lørdag eftermiddag er der stor kokkekonkurrence på pladsen. Kendte TV-kokke dyster om en lang række præmier, hvor vi har sat en Vespa Primavera 50 4T som 1. præmie.

Hvis du har tid og lyst til at kigge forbi, så byder TMP på øl fra Søgaards Bryghus samt frisk kaffe fra deres kaffevogn.

Læs om hele arrangementet på www.tmpr.dk
Eller om TMP’s produkter på www.tmp.dk