Yamaha T7 bliver til Ténéré 700

Endelig står den der, modellen vi har ventet på i to år, Yamaha’s nye Ténéré 700.

Og vi bliver ikke skuffede, World Raid prototypen, som blev vist på EICMA er snublende tæt på produktionsudgaven, som nu kan ses på udstillingen i Milano. Kun lyddæmper og dæk skiller sig umiddelbart ud. 

En veloplagt og velkendt crossplanemotor på 689 kubik, tankvolumen på 16 liter, justerbar affjedring for og bag samt offroadvenlige 18/21”-hjul i samme blå farver som prototypens. Selv de fire små stikkende LED-lygter i fronten har den.

Vi har endnu ingen data på vægt eller effekt, men vi gætter på 200 kg fuldtanket og 75 hk.