Superbike-VM bliver semi-standard i 2015

Fra og med 2015 skal Superbike-VM køres efter EVO-reglerne, hvor motoren har Superstock-specifikationer.

Fra og med 2015 skal Superbike-VM køres efter de såkaldte EVO-regler, hvor motoren har Superstock-specificationer, mens stel, affjedring og bremser er omfattet af typiske Superbike-regler, dog med fastsatte beløbsgrænser for komponenter til affjedring og bremser. Det har FIM netop oplyst i en bekendtgørelse.

I forvejen er det planen, at der i 2014 skal køres en EVO-klasse parallelt med den sædvanlige Superbike-klasse i næste års WSBK. Superbike Kommissionen arbejder lige nu på en række ændringer af EVO-reglementet, og disse vil blive offentliggjort inden udgangen af 2013.